onsdag den 28. december 2016

Mere fra småtingsafdelingen

Jeg håber alle har haft en dejlig jul og forhåbentlig nydt nogle fridage med tid til familiehygge, strik og gode gåture - eller hvordan du nu holder mest af at tilbringe din tid. Jeg har arbejdet en del i julen, så det har set lidt sløjt ud med julestemningen - men pyt, nu venter blot en enkelt vagt på denne side af årsskiftet (og næste år har jeg fri juleaften!)

Før jeg strikkede de Prinsesser, jeg viste i sidste indlæg, havde jeg strikket et sæt til min søster. Dem fik hun i julegave (sammen med et par strømper, jeg ikke fik taget billeder af) og jeg tror, jeg havde ramt plet med farverne

Sådan et sæt prinsessepulsvarmere er jo en fantastisk mulighed for at lege med farver, bruge rester.... Bruge fantasien og måske udelade eller tilføje detaljer.... Jeg har masser af ideer til kommende Prinsesser! Og masser af rester!!!

Igår blev jeg færdig med et par strømper til Den Voksne Datter. Også her har jeg brugt rester. To tråde strømpegarn (Arwetta, Fabel og Mayflower) på pind 4. Og jeg har såmænd strikket dem på ganske almindelige bambus-strømpepinde. Det sker ikke så tit!

Jeg foretrækker klart at strikke strømper med en tråd, tynde pinde og magic loop, men sådan et par tykke strømper her, er jo lynhurtigt færdige og Datteren er glad og vil gerne have flere. Så det får hun! Og næste par strikker jeg også på strømpepinde.... Bare fordi jeg kan - og måske også fordi jeg ikke har nogle ledige rundpinde i den rigtige størrelse ;-)

3 kommentarer:

  1. Jeg har også leget med prinsesser lavet nogle lange hvor mønsteret var i begge ender.

    SvarSlet
  2. He he - ledige pinde, hvor sku de dog komme fra? ;-) Dejligt med tykke sokker indimellem - jeg er forelsket i Hosuband garnet, der giver nogle mega tykke ragsokker :-) De prinsesser er da lige i mine farver ;-) Hvor er de søde, men jeg tænker ikke, der går meget garn til dem ;-) Rigtig godt nytår, Lea - dejligt du er på banen igen :-)

    SvarSlet
  3. Det er nogle fine prinsesseting :)

    SvarSlet