søndag den 26. februar 2017

Med pen og pinde gennem vinteren

Jeg har altid holdt af at skrive! Som barn og ung skrev jeg meget. Jeg læste også meget. Og tegnede. På et tidspunkt holdt jeg op med at skrive og tegne. Lysten til og behovet for at udtrykke mig via ord og streger, forsvandt aldrig. Lå bare et eller andet sted derinde og ventede på, at jeg gav efter for længslen.

Sidste sommer begyndte jeg at tegne igen. Trangen til at skrive vågnede også og da jeg en dag læste om Vintercirklen på lenefrandsen.com meldte jeg mig straks til.

Jeg har skrevet mig gennem vinteren, fordybet mig og forankret mig i årstiden - stunderne i mit "skriverum" har kastet lys over vintermørket og det har været fantastisk at opleve, hvordan disse skrivestunder har ført mod, glæde og klarhed med sig. Jeg kan kun anbefale sådan et skriveforløb til alle, der holder af at skrive! Kig ind til Lene i Skrivehuset, hvis du er nysgerrig.....

Vintercirklen slutter med udgangen af februar - jeg har (naturligvis) meldt mig til Forårscirklen, der starter på onsdag.

Jeg kunne såmænd sagtens bilde mig selv ind, at jeg ikke har tid til at skrive.....men jeg kan ikke ignorere, at jeg har brug for det, skriverierne og fortællingerne giver mig. Måske var jeg ikke for alvor bevidst om det før den dag sidst i januar, hvor telefonen ringede og jeg hørte ord som far, kræft, alvorligt..... Det er præcis en måned siden i dag.

Og ja, min far havde "pludselig" kræft. Nogle måneder tidligere havde han brækket armen og kort efter fik han influenza.... Han var træt og syg det meste af december og januar.....Han skulle bare komme til kræfter efter knoglebrud og influenza, troede vi. Men nej, han er alvorligt syg og svækket. For svækket til, at lægerne tør sætte behandling i gang. Svækket, men samtidig stærk og afklaret..... Vi har lange, alvorlige snakke! Det gør både ondt og godt!

Og jeg skriver. Og strikker. Det er nødvendigt! Man kan både skrive og strikke med tårer i øjnene. Smerten, bekymringerne, frygten.....Det er som om det hele bliver lidt nemmere at håndtere når pennen og pinden holder en i hånden!


tirsdag den 31. januar 2017

De fem par januar-strømper

For god ordens skyld: jeg nåede de fem par i januar som jeg skrev om i indlægget d. 3.

Jeg fik også startet flere par op, men de nåede ikke at blive færdige. Pyt, det bliver de så i februar.... For selvfølgelig fortsætter jeg med at strikke strømper. Indimellem.

Ja, nu glæder jeg mig til at tage hul på februar. På nye strikkeprojekter. Og nye indlæg her.... Også om noget af det, der er svært og kræver lange gåture. Ro. Stilhed. Håb.


søndag den 15. januar 2017

Hyacinth

Som jeg skrev i sidste indlæg, handler det denne gang om en færdig cardigan! At den var fire-fem år undervejs, er en mindre detalje. Den er færdig og den er så lækker! 

Cardiganen er Hyacinth, designet af Helga Isager. Ikke en model, der er nem at finde. Dels er der ikke mange garnbutikker, der har opskriften (måske er den udgået, siden jeg købte den, men dengang havde vist nok både Ho Strik og Uldma den) og dels er der næsten ingen billeder, når man googler den. Jeg forstår det ikke!!! Den er jo fantastisk!!!

Da jeg i sin tid startede på den, fik jeg fhv hurtigt strikket ryg og et ærme. Og så lå den ellers der..... Et par år senere gik jeg igang med andet ærme.....Og gik i stå igen. Sidste efterår tog jeg mig sammen og strikkede andet ærme færdigt og så skete det utrolige:  jeg fortsatte!!! Strikkede begge forstykker, lomme og krave.....syede alle dele sammen.....vaskede den (den er dog uvasket på billederne herunder)....og endelig kunne jeg iføre mig det, der med garanti er den lækreste cardigan i min garderobe! 
 

Hvis ikke jeg havde tabt mig, havde den passet perfekt ;-) Men jeg lever nu fint med at veje 10-12 kg mindre end jeg gjorde, da jeg startede på den. Og bliver jeg træt af at have en lidt for stor Hyacinth, må jeg jo bare strikke en ny (så skal jeg vist lige kaste et blik i krystalkuglen for at se, hvilken størrelse, der passer mig om fire-fem år! Hvis altså en evt toer skulle ende med at være lige så længe undervejs!). 

Den er strikket i to tråde supersoft (JC Rennie og Knoll) på pind 4. Garnforbrug, tjaeh, har ikke vejet den og ikke holdt regnskab undervejs. Opskriften er meget enkel (og tror kun, jeg stødte på en lille fejl), men der var noget omkring kraven, jeg ikke helt fattede og min krave er ikke køn.... 

En knap så køn krave og en lidt for stor størrelse, ændrer ikke på det faktum, at jeg er vild med min Hyacinth! Og igen: jeg forstår virkelig ikke, hvorfor så få har strikket denne model...... 

P. S.: Lene; den vil være så flot i blå!!! 

onsdag den 4. januar 2017

Kraka-sjaler

Jeg har altså strikket andet end strømper og prinsesser under mit lange blog-fravær ;-) 

Det er blandt andet blevet til to Kraka-sjaler. Jeg startede med det vinrøde (uld/silke) og før det var færdigt, begyndte jeg på det lysrosa (Isager Alpacca 1). Det vinrøde blev færdigt og så slog jeg op til det sorte (uld/bomuld fra Geilsk; den gamle med længere løbelængde end den hun har nu). 
Jeg er så glad for de sjaler! De er skønne at strikke og skønne i brug. Størrelsen er perfekt. Mønsteret med løbemasker giver dem en dejlig lethed - jeg bruger dem som sjal når det er skuldrene og ryggen, der trænger til et lunt omfavn og som tørklæde, når det er halsen, der trænger!

Det er temmelig lang tid siden, jeg har strikket på det sorte, men nu lader jeg det ligge fremme, så det er indenfor rækkevidde når jeg trænger til afveksling fra strømper og ærmestrik! Og jo, jo, min lilla Eng får da lidt opmærksomhed indimellem. Mangler kun nogle få cm på første ærme, så jeg tror på, den bliver færdig, mens det stadig er vinterkoldt!

Apropos lange cardigans, så kommer næste indlæg til at handle om en særdeles lækker en af slagsen! En, der er færdig!




tirsdag den 3. januar 2017

Fem par i januar

Bare for sjov har Trine og jeg lavet en lille strik-minimum-5-par-strømper-i-januar-knitalong på Instagram. Flere har meldt sig og jeg glæder mig over, at vi kan inspirere og motivere hinanden til at strikke skønne strømper. Der er ingen regler; vi skal bare hygge os med at strikke strømper og få tyndet lidt ud i lagerbeholdningen....eller købe nyt, hvis man har det - for mig ukendte - problem, at man mangler strømpegarn (og det er der faktisk nogle, der gør) 

Jeg var netop startet på endnu et par i rester, to tråde på pind 4, den første januar, så de tæller selvfølgelig med selvom vi først aftalte KAL'en den 2. jan. 
Altså, hvis nu jeg ville, så kunne jeg jo strikke fem par af denne slags om ugen. Det tager jo nærmest ingen tid...... Jeg synes dog det er meget rarere at strikke på pind 2,5 end 4, så selvfølgelig bliver jeg nødt til at slå op til et par almindelige tynde strømper snarest. 

Heldigvis har jeg en enkelt ledig pind 2,5! Én!!! De andre er optaget af halvfærdige strømper som jeg slog op til sidste år og som derfor ikke tæller med i januar-KAL'en. Og jeg har faktisk mange pind 2,5. Mange par strømper undervejs! De skal nok blive færdige engang med tiden. 

Jeg får ikke strikket meget i denne uge. To aftenvagter og tre nattevagter = 42 arbejdstimer! Men lidt har også ret og siger man ikke noget i retning af: det er de små ting her i livet, der giver de største glæder?